Musik skal der til 🎶

Efter at have været en tur i Danmark og efterfølgende kæmpet med sygdom, så var jeg klar til at kaste mig ud i det. Det der med at finde min egen ting og kampen for at forstå og blive forstået.

I december var vi i Atarfe (en forstad omkring Granada) for at høre er bigband. Derinde så jeg et opslag for et gospelkor i Granada – Granada Gospel Sounds. Jeg skyndte mig at finde dem på Facebook og undersøge, hvad de var for en størrelse. Idet der var sange, jeg kendte i de få musikbidder, der var, og de var ret så aktive med koncerter, så var sagen jo afgjort. Efter at have gået rundt om mig selv er par uger, fik jeg skrevet en kort besked gennem Messenger. Altså virkelig kort – Hej, jeg hedder Sonja. Bor i Lanjarón. Har sunget i forskellige bands og kor i Danmark. Mangler I en sanger? Jeg fik besked på ar skrive til en nummer gennem WhatsApp (det er kommunikationsmidlet hernede), og da jeg efter et par dage opdagede, at jeg havde sendt en besked til et ikke-eksisterende nummer og fik sendt til det rigtige, så kom der hul igennem. Og da det så også lykkedes at finde en dag efter turen til Danmark, ja så var alt jo på klart til mit møde med gospelverdenen i Spanien.

I søndags var jeg så på besøg. Jeg havde sendt en lille optagelse af min stemme til dem, men ellers vidste jeg ikke så meget om optagelsesprocedureren. Anyway – jeg mødte op i en garage inde i et boligkvarter i Ojiares. Ja, en ombygget garage som nu var er studie. Der var fyldt med mennesker og fuld gang i musikken, for de havde besøg af lokaltv, der skulle lave er indslag. Der er nemlig koncert lige om hjørnet. Der var et kor med masser af energi og helt klart bedre lyd end på optagelserne på Facebook, og så blev jeg bare virkelig glad for at være i sådan et lydinferno igen 😄 Efter er stykke tid med bare at lytte, blev jeg kastet ind i alt-gruppen, og så måtte jeg slå ørerne ud og danse med 😄

Efter korprøven var der hygge og heldigvis også et par stykker, der talte engelsk. Og resten var bare en virkelig koncentreret Sonja, der forsøgte at forstå og gøre sig forståelig. De var alle glade for at se mig – som om de alle vidste, hvem jeg var – og virkelig gode til at inkludere. Jeg blev kort informeret om, at jeg skulle til en lille prøve med korlederen, men ikke den dag. Jeg blev inviteret til alt-øver om onsdagen, og jeg blev lukket ind i gruppen på WhatsApp og budt velkommen af dem alle. Jeg kørte hjem med så meget glæde og lykke i min krop, at jeg nok kunne have svævet hjem i stedet for kørt i bil 😂

Onsdag dukkede jeg op til en korprøve igen. Vi var ikke så mange, men så fik jeg en ide om, hvordan man tænker sang i koret. Der var sjovt nok en meget klassisk tilgang til klangen, og så snakkede de en hulens masse om støtte, men der var ikke så meget krop. Sonja måtte stå hårdt på tæerne for ikke bryde ind, da der blev arbejdet med de forskellige sangere. Det var en lidt sjov øver i det hele taget. Vi brugte omkring 45 minutter på at synge skalaer og hver enkelt sanger fik et par minutters undervisning. Noget anderledes end hvad jeg har været vant til og selv praktiseret de sidste mange år.

Men altså – jeg er nu lukket ind i koret. Jeg er med i alt-gruppens egen gruppe i WhatsApp, og så er den vist ikke længere. Hele øveren onsdag var på spansk. Der er sjovt så meget, man alligevel forstår. Især når man snakker musik. Der er sjovt så ens opvarmningsøvelser kan være, så det ikke er nødvendigt at kunne forstår spansk.

Jeg er sikker på, at jeg nok skal blive en del bedre til det der spansk. Alene det, at jeg nu har fået noget, der er mit, er det bedste. Jeg føler mig lidt mere som mig nu. Det der med at blive defineret som “Jeppes kone”, det er altså ikke min vej til succes. På søndag holder de koncert og i marts skal jeg være med til korøvere igen. Jeg glæder mig. Jeg er allerede ret vild med mit spanske gospelkor med de sjove accenter. De har glæde, varme og masser af energi. Og det er jo lige noget, der gør godt til de kolde aftener ❤️