Turen mod syd

Fredag sidst på eftermiddagen satte vi os i lille Fru Corsa – som var lidt tættere pakket med beregnet, men sådan er det jo, når man glemmer at få støvsugeren og spandene og alt muligt andet med flyttebilen – og drog mod færgen. Her var der endelig tid til at slappe bare lidt af. Nu kunne vi ikke gøre mere. Det var for sent at huske det glemte. Vi mødte vores flyttemand på samme færge og fik en lille snak og et “vi ses på tirsdag” inden, vi skiltes.

Fredag aften var planen at nå til Bremen. Jeg havde forsøgt på turen af booke, men de mails, jeg havde skrevet folk ikke svar. Så da vi landede omkring Bremen, måtte vi ty til booking.com. Det blev et af de dyrere værelser, men trætheden var simpelthen for stor. Kl 22 sad vi på vores hotelseng og smurte en rugbrødsmad med æggesalat.

Med en god morgenmad i maven gik turen til Liegé, for man kan ikke komme gennem Belgien og ikke købe chokolade. Vi fik en hurtig tur gennem indre by – og en goffres med på vejen – og så ud mod motorvejen igen. Vi landede i Cambrai for natten. Et motel lige ved motorvejen i en by, hvor alle sov. Virkelig dødt, men så kunne vi jo gå i seng – efter et bad i det camping-lignende bad (toiletterne var lige sådan).

Søndag morgen er jo en morgen, der indbyder til et besøg hos bageren. Vores kendskab til franske bagere er ikke stort, men det vi kender, er vi ret begejstrede for. Vi tænkte, at vi da bare hoppede af en afkørsel og så googlede os til en bager. Det er jo meget nemt sagt. Knap så nemt gjort. Vi er i Danmark ret forvænte med god netforbindelse. Sådan er det langt fra alle steder. Både Tyskland, Holland og Belgien var ikke ligefrem gode til det, og det er Frankrig heller ikke. Du skal i nærheden af en by for at kunne fange noget, så vi kunne ikke finde en bager, før vi nærmest var i byen. Og vi valgte den forkerte by! Efter et mindre kvindeligt sammenbrud fandt vi motorvejen igen. Denne gang forsøgte vi igen fra motorvejen at finde en bager, og så var vi altså også så heldige at finde den helt rigtige!!!

Vi gjorde stop i en by ved navn Dourdan, og den er altså et besøg værd. Udover en fantastisk bager med et kæmpe udvalg af det virkeligt lækre brød og utroligt mange varianter af temaet kage, så har den også et gammelt slot med en lille gårdhave. Der var lidt middelalder- udstilling, så på en solfyldt bænk nød vi sværdkamp og ro. Virkelig et godt stop!

Desværre nåede vi ikke hele vejen til Spanien som ønsket. Det var manden egentlig ikke ked af. For det betød jo, at der var tid til endnu et besøg hos en bager! Dog skulle vi finde et sted at sove. Det hotel, vi havde booket fra motorvejen, mødte os med en helt tom parkeringsplads og en låst dør med en lukketskilt 😞 Så vi måtte finde et andet sted. Heldigvis var der en del andre i nærheden, så vi ikke måtte sove i bilen. Dog påstod det aflukkede hotel, at der stod et værelse og ventede. Se, det var da penge id af vinduet ☹️

Mandag gik det for fulde skrald derudaf efter endnu en optankning brød. Da vi nærmede os grænsen til Spanien, kom der lidt stemning i bilen. Straks på den anden side stoppede vi for frokost (et virkeligt spøjst sted, hvor der stod flere efterladte og ødelagte biler end fungerende, og hvor en hel bus med asiater væltede ind i restauranten), men måtte dog hurtigt spise, da regnen endnu en gang sagde “davs!”. Vi skyndte os mod Madrid, hvor vi havde overvejet at slå lejr for natten, men da vi nåede dertil, syntes vi  bedre om ideen at komme hele vejen til Lanjarón og vide, at vi ikke skulle op og ud og køre flere timer dagen efter. Kl 23.15 kørte vi ind k vores nye hjemby. Vi blev modtaget med kys og kram, fik en seng og gik glade i seng 😍

Med omkring 3000 km tilbagelagt i lille Fru Corsa må jeg også konstatere, at det gør jeg nok ikke igen. Det er altså virkelig langt at køre. Måske jeg ville gøre det med tog, men så er der jo også mulighed for at stå op og gå rundt og tage en lur. Så skal man ikke enten køre selv eller være co-driver. Men det var et lille eventyr og en meget rar måde at gøre overgangen fra Danmark til Spanien, fordi vi selv kørte alle de kilometer, der nu skiller os fra fødelandet.