Altså, jeg har tænkt tanken så mange gange, men så kommer livet i vejen. For livet går bare af sted derud af, og jeg glemmer, hvad der egentlig er sket. Så hvad er der sket? Omtrent samtidig med mit sidste indlæg kom der et internt stillingsopslag, og jeg var interesseret. Eller det vil sige, jeg ville gerne have jobbet, men ikke den konsekvens at skulle flytte team. Dog gik jeg efter lidt snakke med min leder videre med ansøgning. Og blev inviteret til samtale. Og det blev noget af en samtale. Den varede i alt 2.5 time afholdt over to dage. Og hver gang føltes det som at have været til eksamen i fuldt pensum. Mens jeg så ventede på...

Vi har nu haft 2 måneder med fri bevægelighed og “new normal”. Dvs sprit, mundbind og afstand og det er efterhånden ikke noget, jeg tænker over. Jeg har fået købt nogle genbrugelige mundbind (hvilket er et stort hit, fordi de er så meget mere behagelige end de der engangs) og der er en vane at tage det på, når jeg forlader huset. Jeg spritter mine hænder, når jeg går ind i en butik, og jeg går hellere uden om bilen, når jeg går på gaden og møder mennesker på fortorvet, for at holde af stand. Det er bare blevet en vane. Jeg arbejder stadig hjemmefra, og jeg tror ikke, vi kommer tilbage på kontoret lige foreløbig. Der er ikke tegn...

Altså – kattemor til 2. I 4 dage havde Indi fået sig en lillebror I søndags gik jeg af sted på den sædvanlige søndagstur, men jeg var ikke kommer ret langt hjemmefra, før jeg blev standset af en mand med noget i hånden, som han rakte til mig og spurgte, om jeg ikke kunne tage mig af. Instinktivt rakte jeg ud efter det, der blev mig givet, og så stod jeg der med en killing i hånden. Jeg tænkte straks på hende, der fandt indianeren og mente, at hun nok ville kunne hjælpe. Så med killing i favnen indtalte jeg en besked til Katie og håbede det bedste. Den lille fyr var dog ikke meget værd. Jeg var nødt til...

Frihed. Vi får virkelig mærket det ord hernede i Spanien for tiden. For præcis en uge siden blev vi alle lukket ud. Eller lukket ud med restriktioner (hvornår og hvor langt). Som tidligere nævnt så er min lille by fritaget for tidsrestriktioner, men der er stadig begrænsninger på, hvor langt vi må bevæge os. Sidste lørdag fik alle i Spanien lov til at gå udenfor for at dyrke motion. Og samtidig kom der en masse varme. Så lørdag morgen kunne jeg ikke komme ud hurtigt nok, da jeg vågnede. Jeg fik mit tøj på, musik i ørerne og så var jeg på vej. Den følelse af at kunne vende tilbage til min motionsform var nærmest euforisk. Jeg måtte knibe en...

Vi er simpelthen blevet lukket ud igen. Eller altså…. fra i morgen (d. 2/5) kan vi få lov til at forlade vores hjem for at motionere. Der er dog restriktioner på. Det skal være mellem 6-10 eller 20-22. Og der er også bestemte tidspunkter for børn og for ældre. Og så har jeg læst lidt forskelligt omkring tidsbegrænsning – at der kun er 1 time og 1 km væk. Men det kan også være, at det gælder for ture med børn, og hvis man vil ud og gå med en fra sin hustand. Men jeg har ikke studeret reglerne så nært, fordi jeg bor i en by med færre end 5000 indbyggere, og så er det slet ikke så restriktivt....