Jeg er ganske velbekendt med regnvejr, blæst, sne og kulde, men sand… det er lidt en ny oplevelse. Pt lider vi under den famøse calima. Vi har haft to omgange af den, og vi skulle ikke være færdige med den endnu. Calima er kort sagt sand fra Sahara, der kommer op og lægger sig her hos os (og resten af Spanien også). Det betyder, at der ligger et fint tyndt lag rødt sand, som ikke er til at få væk igen. Vores første oplevelse med calima var i sommers, hvor vi havde en periode på en uges tid eller sådan med 40 grader og sand. Det var “varme vinde fra Sahara”, der kom op. Vi kunne mest af alt se...

Ja, det er jo egentlig overstået, men i år var fjerde år med jul og nytår i Spanien. Vi har efterhånden prøvet lidt af hvert for at finde en måde, der giver mening, men vi savnede – og savner – begge den danske måde, så egentlig skulle vi have været til Danmark. Takket været corona kunne vi begynde at forberede os på, at det ikke blev til noget allerede i oktober og ja, vi fik vores fjerde gang hernede. Vi havde ellers fri til at kunne nyde Danmark og se familie og venner, men som det hele udviklede sig, så var Spanien faktisk et bedre sted at være. Første jul hernede endte i en våd eftermiddag med de lokale for...

Lige om lidt er det 4 uger siden hele Spanien blev sat karantæne i eget hjem (og vi ved, at der skal vare 2 uger endnu). I starten havde jeg det helt fint. Jeg forlod mit hjem 1-2 gange om ugen for at handle. Jeg fandt måder at få bevægelse ind i min hverdag i hjemmet – ja, man kan faktisk godt nå de 10.000 skridt i en lejlighed på 140 kvm og på mindre end 2 timer – og jeg nød ikke at skulle forholde mig til så mange andre ting. Jeg skulle ikke sidde i trafik hver dag – og bruge tiden på det – og min arbejdsplads var uden larmen fra et storrumskontor. Men nu er jeg...

Jeps, 1 år er så længe, vi har boet hernede. Faktisk er det præcist 53 uger siden i aften omkring kl 23.30, at vi landede på Hotel Central efter at have kørt hele vejen ned gennem Spanien 🙂 Så hvordan har første år så været? Det har været vildt og spændende og stille og roligt. Mine første måneder tilbragte jeg i ret stor ensomhed. Ikke forstået på at være i afsavn og føle mig alene, men mere at jeg ikke havde den store sociale kontakt, og det var helt fint med mig. Jeg nød ikke at skulle stå op hver dag og ikke have andre at stå til ansvar over for end mig selv – og nå ja, Cykelmyggen. Men...

Jeg var begyndt at tage udfordringen med det spanske til mig, og jeg havde planer om en aften inde i Granada for at besøge en cafe, hvor der er live musik hver aften, og jeg måske kunne komme til at synge lidt. Vi havde fundet et firma for vores sundhedsforsikring og havde fået ansøgningen sendt af sted, men så… ja, først så blev vi afvist af sundhedsforsikringen. Min vægt harmonerede ikke med en forsikring, og så blev jeg altså slået tilbage… Ikke til start, selvom det føltes sådan lige i starten. Jeg brugte en weekend på, at have virkelig ondt af mig selv og ikke gøre andet end at holde mig selv i virkelig kort snor. Heldigvis tog Cykelmyggen over,...