Hvad så?

Lige om lidt er det 4 uger siden hele Spanien blev sat karantæne i eget hjem (og vi ved, at der skal vare 2 uger endnu). I starten havde jeg det helt fint. Jeg forlod mit hjem 1-2 gange om ugen for at handle. Jeg fandt måder at få bevægelse ind i min hverdag i hjemmet – ja, man kan faktisk godt nå de 10.000 skridt i en lejlighed på 140 kvm og på mindre end 2 timer – og jeg nød ikke at skulle forholde mig til så mange andre ting. Jeg skulle ikke sidde i trafik hver dag – og bruge tiden på det – og min arbejdsplads var uden larmen fra et storrumskontor.

Men nu er jeg ved at være ramt også. Den sidste uge har jeg ledt – og ofte fundet – undskyldninger for at gå ud, og jeg har skulle hive mig selv op herhjemme. De besøg, der skulle komme i foråret er nu alle definitivt aflyst og fester, jeg havde glædet mig til, er udskudt. Jeg havde glædet mig til at skulle til Danmark senere på året og fejre, men alt det er udskudt.

Så jeg har været noget blå og trist. Jeg har savnet at kunne komme ud og gå en tur. Nyde solens stråler, mærke at jeg får frisk luft i lungerne og energi i hovedet…. Savnet min frihed!

Igår læste jeg noget, der gjorde mig glad. Da karantænen blev forlænget i sidste uge, lød meldingen, at det nok ikke var sidste gang. At de 6 uger, vi ville lande på i slutningen af april, ikke vil være slutningen på karantæne. At vi ville kunne se frem til indespærring i 8 uger – mindst! Men en talskvinde for regeringen havde udtalt sig igår, og hun sagde, at forventningen var, at der om 2 uger ville kunne ses en forbedring i antallet af smittede, og regeringen derfor ville begynde at lempe lidt på karantæne. Fordi man havde en forventning om, at sundhedsvæsnet så ville være på fode igen

Jeg forventer på ingen måde at få min fulde bevægelsesfrihed igen i nær fremtid. Men alene tanken om at kunne få lov til at gå en tur, at kunne se/fornemme liv i gaderne igen. Åh, det kunne være rart! Om der så kun er en time, jeg må gå ud hver dag for motionen, for vejret – at kunne få den frihed tilbage. Jeg håber, alt går den rigtige vej. At jeg om 14 dage kan komme ud…. Og at besøg vil komme i efteråret eller anden nær fremtid 😊

Og nu er det påske. Jeg har valgt at arbejde, da jeg så i det mindste kan udnytte noget af al den tid, jeg ikke ville vide, hvad jeg skulle bruge på. Jeg vil måske finde en god film eller to, lave en gang popcorn og lege biograf. Og så vil jeg krydse mine fingre og håbe, at de næste 16 dage er de sidste af den slags for et langt stykke tid.