1 år og hvad så?

Jeps, 1 år er så længe, vi har boet hernede. Faktisk er det præcist 53 uger siden i aften omkring kl 23.30, at vi landede på Hotel Central efter at have kørt hele vejen ned gennem Spanien 🙂

Så hvordan har første år så været? Det har været vildt og spændende og stille og roligt. Mine første måneder tilbragte jeg i ret stor ensomhed. Ikke forstået på at være i afsavn og føle mig alene, men mere at jeg ikke havde den store sociale kontakt, og det var helt fint med mig. Jeg nød ikke at skulle stå op hver dag og ikke have andre at stå til ansvar over for end mig selv – og nå ja, Cykelmyggen. Men efter jul kom lysten til at komme ud frem i mig igen og efter en tur til Danmark – og den hjembragte influenza – startede jeg i et kor. At synge i kor er jo det samme overalt, men alligevel er det så anderledes. Måske fordi jeg fandt ud af, at jeg virkelig har savnet musik, og jeg har savnet glæden ved det. I Danmark druknede det lidt i hverdagsplanlægning og i – nå ja, hverdag. Nu var jeg klar til alt det, et kor kan tilbyde, og jeg kan huske, at jeg tog hjem efter en første prøve og var helt igennem høj og glad langt ind i sjælen. Og siden da har det kor bragt mig en masse glæde. De synger en hulens masse koncerter, og de er så glade for at være sammen og så opbakkedende, at hvis du har et spillejob i andet regi, så kommer de, og hvis vi skal på længere ture, så bliver der handlet ind til fælleshygge.

Sidenhen har jeg også fundet en band. Dette gennem hende, der har Creperiet her i byen. Hendes to brødre spiller jeg nu med. Og det er fedt at være i band igen – omend det går lidt langsomt. Der må jeg indrømme, at der er virkelig lang snor til sangerinder og deres øvning.

Men der er jo rigtig meget hverdag. Selvom der har været besøg i løbet af det forgangne år, så er det jo i hverdagen, der sker noget. Vinteren hernede var lang og meget kold. Både fordi det var en usædvanlig kold vinter og køligt forår, men også fordi vi boede i den koldeste lejlighed, der ikke var til at varme op. På de koldeste dage undgik vi at lave mad i køkkenet, fordi det var simpelthen så koldt. Så var det op med en af kogepladerne i stuen og så lave en gang hot-pot ala “Jeppe og Sonja”. Med foråret kom også en ny lejlighed, der bød på mange af de ting, vi havde savnet. Så pt bor vi et sted, vi kan se os selv være i mange år.

Som tiden er gået hernede, er vi også blevet mere “kendte”. Jeg meldte mig ind i det lokale træningscenter og har dermed fået mit eget lille hold af “hilsere” hernede, som er mine og ikke Cykelmyggens. Og for mig har det været en stor del af det at føle sig hjemme hernede. Ikke at jeg har fået tætte veninder, for det ved jeg kommer til at tage tid og måske dukker der aldrig en op, men det her med at være mig og ikke kun Cykelmyggens kone.

Sproget er selvfølgelig også en stor del af det. Jeg er stadig ikke fuldstændig flydende og forstår alt, men jeg er godt på vej. Og jeg har fundet min kærlighed til det spanske sprog. Jeg kan virkelig godt lide det og synes, det er fantastisk at kunne et nyt sprog – at lære det er så lidt en anden sag 😀

Og med et år uden forpligtelser giver jo også en masse tid. Og med et bjerg uden for døren har jeg udnyttet både bjerget og vejene rundt om det. Jeg har tidligere tabt en del kilo, men de var desværre også alle kommet tilbage på igen, og det var jeg virkelig ked af. Så jeg har brugt en del af min tid og energi på at arbejde med det, og det har resulteret i et vægttab på +20 kg. Nu passer alt mit tøj i klædeskabet igen, og bjergene er lidt nemmere at komme op ad 🙂

Så hvad byder fremtiden så? Ja, det er jo så det spændende af det hele. Cykelmyggen sidder og knokler med hjemmeside, så foråret byder på de første gæster hernde. Og jeg… ja, jeg har faktisk lige idag modtaget min ansættelseskontrakt! Jeg har fået arbejde inde i Granada og starter om 14 dage. Jeg skal fremover sidde på kontor og arbejde bag en computer. Det må siges at være et karriereskift, men jeg glæder mig til at lære noget nyt, og få kolleger og komme ud hverdag. Så må jeg prøve at få resten til at hænge sammen. Min arbejdsuge er på 39 timer og med knap 5 ugers ferie. Min startløn er helt tåbelig efter danske forhold, men faktum er, at vi kan næsten leve af den hernede. Der er ingen opsparing og ingen skejen ud, når alt er betalt og købt ind, men så er det jo godt at have en lille opspring ved siden af. Det bliver rart at se penge gå ind og ikke kun ud. Og jeg har allerde haft lidt kommunikation med en af mine fremtidige kolleger, og hun virker rigtig sød.

Så lige nu glæder jeg mig til år 2 hernede. Det kan kun blive spændende 🙂