Op og ned…. op og ned….. og så en gang til.

Puha, det går op og ned i det spanske. Både på den ene og anden måde.

Allerførst – hernede er motionsformerne at cykle eller at gå. Jeg går! Da jeg nåede frem til d. 20. oktober havde jeg gået omkring 63 km, så jeg sagde til cykelmyggen, at det da kunne være sjovt, hvis jeg nu gik 100 km på en måned. Det satte gang i min egen konkurrence, og jeg nåede næsten 120 km, men vigtigst af alt, så fik jeg gang i de der bjergture igen. Så nu har jeg været op og ned af bjerget et par gange. Det er altså den bedste crosstrainer ever! Squat og lunges virker heller ikke som en mangelvarer 🙂

Så er vi i fuld gang med residencia. Det er en del papirer, der skal samles og en hulens masse spansk, der skal forståes. Egentlig er det måske ikke så uoverskueligt, hvis det ikke var fordi, mit drive er taget på ferie af ukendt længde. Jeg er simpelt blevet træt. Lidt ligesom at min skoletræthed kom, da jeg gik på seminariet, og så døde det jo ligesom. Så nu er det cykelmyggen, der har taget over. Hans måde at arbejde på er noget anderledes end min, men hvergang jeg er ved at tage over, så bliver jeg overmandet af træthed og “jeg gider ikke”, og så kommer jeg aldrig i gang. Det er en ny erfaring at sætte sig tilbage og lade andre køre showet, men det er sikkert meget sundt – både for den ene og anden af os.

Ellers har vi nydt et virkeligt lækkert efterår. Det har været usædvanligt mildt for årstiden, så det er faktisk først nu, at jeg er begyndt at gå med lange bukser og trøje – vinterjakken er stadig pakket godt væk. Det betød også, at Halloween hernede var en dejlig aften. Der havde været en masse forberedelse op til – både i gaden, men også på kirkegården, der blev shinet op – og på selve aftenen var der stort optog med sambaorkester i forgrunden. Mange havde klædt sig ud – både børn og voksne – og vi gik gennem hovedgaden op til rådhuset, hvor der var tændt bål og grill og lavet en bar, hvor man udover drikkevarer kunne få en lille tapas fra den lille grill, der stod på barkanten. Der var en lille scene, hvor et band gik på og underholdt med akustiske versioner af kendte sange. Altså, jeg kendte ikke en eneste, men der var andre, der sang med 🙂 En lang kø snoede sig gennem hele rådhuspladsen, og det var køen til de grillede kastanier. Der var simpelthen kastanieaften oveni. Så vi stod i kø og ventede på, at vi kunne få – ikke købe – vores papirspakke med kastanier. Jeppe fik en længere snak med en af de lokale, som har adopteret os, og da jeg endelig kom ud over mit “jeg taler ikke spansk”, så fik jeg en hyggelig snak med konen omkring, hvad vi bruger kastanier til i Danmark og nå ja, vejret. Dagen efter var der gudstjeneste på kirkegården for at mindes. Jeg må sige, at Halloween hernede giver lidt mere mening end den, der er opstået i Danmark og den, jeg oplevede, da jeg boede i NY. I NY var det bare en udklædningsfest for voksen og i Danmark virker det til at være en slik- og udklædningsfest for børn.

Hernede var den unge borgmester også med. Han var udklædt som zombie og var med fra start til slut – ja, stod og delte kastanier ud og tog billeder og film, som han oploadede på Facebook. Borgmesteren er en mand i midten af 30érne, som virkelig arbejder hårdt for byen. Der er hele tiden gang i ham, han er til stede ved alle højtider og han virker som en mand, der virkelig arbejder for at få Lanjarón kørt ind i 2010érne. Det er meget interessant at se, hvad lokalpolitik er, og hvad en lokalpolitiker gør, når man tænker på kommunalvalget i Danmark. Jeg ved godt hvilken version, jeg foretrækker og nyder, at jeg er det rigtige sted for nu.

Og om lidt løber jeg over gaden for at hente en kylling hos Yolanda. Hendes kyllinger er de bedste!