Jul og nytår

Ja, det er jo egentlig overstået, men i år var fjerde år med jul og nytår i Spanien. Vi har efterhånden prøvet lidt af hvert for at finde en måde, der giver mening, men vi savnede – og savner – begge den danske måde, så egentlig skulle vi have været til Danmark. Takket været corona kunne vi begynde at forberede os på, at det ikke blev til noget allerede i oktober og ja, vi fik vores fjerde gang hernede. Vi havde ellers fri til at kunne nyde Danmark og se familie og venner, men som det hele udviklede sig, så var Spanien faktisk et bedre sted at være.

Første jul hernede endte i en våd eftermiddag med de lokale for Jeppe, så der var ikke meget fejring. Året efter tog vi til Sevilla og hvor smuk den by end er, så er julemiddag på en af de få åbne restauranter sammen med alle de andre turister bare ikke så julet. Sidste år fik jeg 43 timers juleferie takket være mangel på planlægning og firma, der udnyttede dette. I år havde vi begge fri!

Jeg gjorde virkelig en indsats for at få julestemningen ind i hjemmet. Jeg pyntede op (for første gang hernede) og jeg julebagte (3 slags småkager og æbleskiver jævnligt), og så vendte adventsnissen tilbage med gaver til Jeppe. Så jeg var egentlig ved at være der. Den 24. stod jeg hos kineserne og købte et lille plastikjuletræ og lidt pynt, og da vi begge havde købt en gave til hinanden, så kom julestemningen alligevel. Eftermiddagen gik med opkald til Danmark (og vi havde tager pænt tøj på og fyldt lidt i glasset), så da vi gik i køkkenet, var stemningen god. Og vi havde en hyggelig aften. Menuen var ret spansk, men med risalamande til dessert.

D. 25. var vi inviteret til julemiddag på bjerget hos venner, og der var vi 8 mennesker (og 5 nationaliteter) samlet til traditionel engelsk julemad på vegetarisk. Det var simpelthen så hyggeligt og dejligt at være sammen med mennesker. Og det gav lige det sidste til en jul, der ikke blev som ønsket. Når vi ikke kunne være sammen med familie, så var det her et virkelig godt alternativ.

Nytår har vi prøver herude i byen før. Det er altså ikke spændende. Nytåret er bare ikke den store ting hernede. Eller i hvert fald ikke d. 31. Vores første år hernede var vi i byen, hvor vi havde besøg af en ven fra Danmark. Der gik vi en tur gennem byen lige efter midnat, og der var ikke mange mennesker på gaden. Det var folk på vej hjem eller små grupper af unge på vej op på skolen for at fejre med de andre (det var planlagt af byen med en fest for de unge der). Året efter endte vi på en marrokansk restaurant i Granada. Masser af god mad og stemning fra ejeren. Der var musik, underholdning og små gaver til alle gæster. Året efter havde vi lånt en lejlighed til overnatning og så spiste og drak vi det dyreste måltid, jeg nogensinde har fået. Ganske lækkert og dejligt ikke at skulle køre hjem midt om natten. Granada fester helt sikkert også noget mere. Der var en stor koncert (måske også andre steder) efter midnat, og folk gik rundt og hyggede og festede.

Men altså ikke i Lanjarón. Vi fandt en god menu til aftenen, men et sammensurium af mange ting gav Jeppe et voldsomt astma/allergi-anfald og han kæmpede med vejrtrækningen det meste af aftenen. Så der var ikke meget fest hernede.

Nu er vi tilbage i hverdagen igen. Spanien lukker ned igen – dog ikke helt så voldsomt som før. Efter helligetrekonger lukkede de fleste regioner ned, og Andalusien lukkede også provinserne. Pt er der sat regler for, hvor mange tilfælde de enkelte byer må have, og de skal lukke ned. Der er ret langt derop for Lanjarón – vi skal pt have 10 gange de tilfælde, vi pt har – så lockdown som foråret sker heldigvis ikke igen. Vi lukkes kun inde i byen.

Heldigvis er vaccinen også kommet til Spanien. Pt ved ingen så meget om hvordan og hvordan, men planen er, at hele landet er vaccineret inden året udgang. Vi har heldigvis en borgmester, som er meget opsøgende omkring dette, da han er borgmester i en by, som i den grad er afhængig af turister, så der er i den grad i alles interesse, at vi kan åbne op igen. Personligt lægger jeg gerne arm til et par stik, så jeg kan forlade landet og komme ind i andre. Til marts er det et år siden, jeg var i Danmark og så min familie sidst. For Jeppe er det endnu længere. Og vi vil altså godt snart se dem alle igen!

Så hvad enten Spanien eller Danmark kommer først, så håber vi på, at åbne grænser og fri bevægelighed vender tilbage i 2021.