Endnu en flytning…

Jeg flyttede, da jeg var et halvt år gammel til min barndomshjem i Fredericia. Der boede jeg, til jeg flyttede hjemmefra, og når jeg besøger mine forældre, så er det stadig i samme hus, de bor. I København boede jeg de første fem år på samme adresse på Vesterbro (dog med et enkelt skift af værelse), hvorefter jeg boede i New York i 3 måneder. Derefter bliver mine flytninger noget hyppigere. Inden for det sidste halvandet år er jeg flyttet 3 gange – fra Nordvest til Faxe, fra Faxe til Spanien og nu igen, men dog stadig i samme by. Jeg har regnet ud, at jeg er flyttet omkring 12 gange. Og indimellem mine flytninger har der også været kortere perioder med opmagasineringer, så en flytning faktisk foregik af to omgange.

SÅ…. da en ny lejlighed meldte sig hernede, så var jeg faktisk slet ikke klar til at skulle flytte igen. Ville jeg gerne væk fra den daværende lejlighed – åh ja!! – men jeg orkede bare ikke at skulle gøre det hele igen. Jeg lod mig dog overtale af Cykelmyggen, der godt kunne overskue at skulle slæbe (og jeg kunne bedre overskue at skulle pakke ind og ud) og af, at den nye lejlighed lå i en af de mindre gader, hvilket jo giver en del mere ro, at der faktisk var en pejs et oliefyr, der kunne varme lejligheden op og nå ja, lidt mere plads (og når man er gift med en samler, er det både godt og skidt).

Vi fik lov at flytte fra gamle lejlighed, før lejekontraktens udløb (sådan er det nemlig hernede) og fik på den måde 2.5 måned til at flytte os fra det ene sted til det andet. Vi var dog ret sikre på, at vi gerne ville ud af den gamle hurtigst muligt, da den nye – udover varme og nogenlunde god isolation – også bød på små altaner med sollys. Ja, i det hele taget bød den på mere lys og efter at have boet i en lejlighed midt på hovedgadens skyggeside, så var det meget velkomment. Og langsomt kom det altså ikke til at gå. Vi fik et sæt nøgler til lejligheden torsdag, og tirsdag var vi flyttet ret meget ind. Dog manglede vi stadig at få gang i oliefyret, som nu havde fået olie på, så vi kunne opholde os i stuerne, så første aften skyndte vi os egentlig bare i seng. Dagen efter kom varmen heldigvis ind. Vi flyttede lige inden påsken gik i gang om torsdagen, og det var jo meget godt, for hernede var der liv og glade dage – og selvom om vi snakker om Skærtorsdag og Langfredag. Byen var fuld af mennesker, og der var optog i tide og utide. Med en hurtig flytning kunne vi nyde roen og fuglefløjt i vores hjem.

Altså… når man så nu kun skal flytte omkring 250 meter, så virker alting også lidt mere overskueligt eller… vi gik i hvert fald all in på en “økologisk flytning”. Altså en, der hovedsagligt gik med rugbrødskræfter. Jeg travede op og ned af små gader med rygsækken fyldt med vin og andet godt og to store poser over skulderen. Sådan flyttede vi faktisk en stor del af vores køkken. Cykelmyggen gik med en sækkevogn med flyttekasser. Fru Corsa måtte dog også i aktion et par gange, da vi simpelthen ikke orkede/gad/magtede at blive ved med at gå. Den sidste vigtige ting (altså vigtig for mig og ikke hele husstanden), der blev flyttet var vores seng. Vi havde flyttet gæstesengene, men da vi ventede gæster efter påske, så måtte vi jo til det.

Mine forældre kom efter påske, og jeg har en far, der godt kan lide at tage fat, så i skrivende stund er han og Cykelmyggen i gang med at tømme lejligheden for det sidste. Og så er vi rent faktisk flyttet. Hvor hurtigt det var gået uden forældrehjælp, tør jeg ikke tænke på, men vi er rent faktisk tæt på mål! Vi fik nemlig samtidig med ny lejlighed også en garageplads med et stort opbevaringsrum, så nu skal lejligheden ikke opbevare alt, men kan være en helt almindelig lejlighed med plads og albuerum. Og helt ærligt…. jeg elsker min nye lejlighed. Vi har en super cool overbo, der gerne vil dele sin tagterrasse med os, vi har lidt udsigt, vi har mulighed for at åbne en altandør og sætte os ud i solen. Vi har et køkken med plads til hele maskinparken og de skinker, der nu måtte hænge til modning (og det er sjældent kun en, der hænger og venter), vi har en lille spiseplads og der er faktisk plads til, at vi begge kan gå og ordne ting. En stue med plads til det store spisebord, så jeg kan lægge puslespil uden at skulle være færdig med det samme og en stue med et lille hjørne, hvor jeg kan sidde og spille/synge. Jeg er fan af mit nye hjem, og vi er enige om, at næste gange vi flytter, så er det fordi, vi har fundet det hjem, vi skal bo i resten af vores liv. Jeg skal i hvert fald ikke flytte mere end 13 gange i mit liv 😀