Drømmen, der vendte tilbage..

Update and so

Altså, jeg har tænkt tanken så mange gange, men så kommer livet i vejen. For livet går bare af sted derud af, og jeg glemmer, hvad der egentlig er sket. Så hvad er der sket?

Omtrent samtidig med mit sidste indlæg kom der et internt stillingsopslag, og jeg var interesseret. Eller det vil sige, jeg ville gerne have jobbet, men ikke den konsekvens at skulle flytte team. Dog gik jeg efter lidt snakke med min leder videre med ansøgning. Og blev inviteret til samtale. Og det blev noget af en samtale. Den varede i alt 2.5 time afholdt over to dage. Og hver gang føltes det som at have været til eksamen i fuldt pensum. Mens jeg så ventede på svar, dukkede samme stilling op i mit eget team, så jeg skyndte mig at sige nej til den første og fik heldigvis den anden. Det hjalp nok også, at jeg skulle til samtale med min egen leder, og hun var den, der havde opfordret mig til at søge 😄

 

Så pr 1/5 startede jeg i ny stilling – i hvert fald på papiret. Det er en glidende overgang, og den er lige lovligt glidende. Jeg har dog gjort mit bedste for at forberede mig selv. Jeg har taget nogle eksterne kurser omkring forskellige ting – stress, management, critical thinking, emotional intelligence etc. Men jeg hoppede også på et opslag fra en bekendt, som manglede kaniner at øve sig på i sin coach uddannelse. Og det var virkelig fedt. At få 3 X 1.5 time, hvor jeg kunne pille navle og få spørgsmål ved mit støv. Det var en virkelig god og oplysende oplevelse og sikkert ikke sidste gang, jeg har gjort det.

Så med coaching og kurser, nyt ansvar og ikke kunne slippe det gamle, samt skulle samle op på en uventede opgaver – så er mit hoved lidt på overarbejde. Jeg har mange tanker om, hvordan jeg godt kunne tænke mig, at vi i mit team kunne arbejde anderledes og – i min verden – bedre. Men det er svært, når jeg i den grad skal holde tungen lige i munden i min egen stilling. Nogle dage ville jeg ønske, jeg var blevet, hvor jeg var, men jeg ved også, at jeg synes, at det er meget mere spændende at være team lead. Så jeg har ansvaret for at 8 agenter gør, hvad de skal og har det godt. Om et halvt år er jeg sikkert landet noget mere end nu.

Jeg har for er par måneder siden fået indrettet mig er lille kontor i stuen. Altså med kommode og skab som vægge. Det er blevet mit eget lille område, som jeg har savnet en del. Pt bruges det mest til at arbejde, men det skal også være mit eget musikhjørne. Jeg har et par øvefiler, jeg skal have lavet til koret, og så håber jeg, at jeg også snart får tid til bare at sidde og lege. Og gøre der helt perfekt hyggeligt.

Men vi har jo denne her terrasse, som lokker! Vi har lige så stillet fået os indrettet. Vi har pt et lille hjørne med planter – hovedsagligt tomater og jordbær, men vi har også fået os en lille pool. På en dag som idag hvor de lover knap 40 grader, så er den jo meget praktisk. Vi har flyttet tv’et herop sammen med et lille bord, så vi kan sidde og se tv heroppe om aftenen – og også om eftermiddagen (tour de France er ganske glimrende underholdning).

Lige nu sidder jeg og tørrer efter et dyp i bassinet, mems jeg kan høre motordrøn i baggrunden. Der er motorløb på vejen op mod Lanjarón. Det er også en af de tilbagevendende begivenheder her i byen, og jeg har aldrig set så mange biler deltage som i år. Det kan vi også se på antallet af turister i byen. Det mindre og pre-COVID. Og hvis du er tvivl om, hvem der er turister – så er det alle dem uden masker! Fordi masker er stadig påbudt – medmindre du kan overholde 1.5 meters afstand. Den lille detalje er det vist ikke alle, der har læst….

 

Nå, resten af søndag skal nydes…. Sommerferie kommer ikke til mig før engang til september, hvor mine forældre skulle komme forbi (Cykelmyggen var så heldig at se sine i starten af juni, hvor vi ENDELIG så nogle af de vigtige mennesker igen. 2 år er lang tid uden besøg og kram).

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Drømmen, der vendte tilbage..