Begyndelsen

Begyndelsen

Al begyndelse er svær. Jeg vil mere sige, at al begyndelse er uoverskuelig. Det virker uoverskueligt at skulle starte er liv og en hverdag i et land, der gør tingene anderledes end i Danmark. At pakke tingene ned i kasser er det mindste af det.

For snart 20 år siden pakkede jeg mine ting sammen i Jylland for at flytte til København. For at starte på universitetet. Det var p….. hårdt, for jeg tog jo ikke mine veninder, mit netværk og min hverdag med mig. Jeg flyttede ikke til en by, jeg kendte ud og ind og som var overskuelig i størrelse. Jeg kan huske, jeg kom hjem på juleferie 3 måneder efter studiestart. Jeg var helt udmattet i hovedet. Af at møde nye mennesker, starte studie, lære en by at kende, finde studiejob.

Nu gør jeg det hele en gang til. Nu er der oveni også nyt land, nyt sprog, nyt bureaukrati…. det virker uoverskueligt. Og samtidig er det så uvirkeligt. Vi har talt om det her i snart to år, og nu gør vi det. Vi melder os ud  af foreninger, siger abonementer op – fordi vi flytter til Spanien. Og det er det, vi gør. Om tre måneder siger vi farvel til Danmark og alt, vi kender…. og goddag til noget nyt. Goddag til en drøm.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Begyndelsen