Hvordan går det så egentlig dernede?

Det er et spørgsmål, som dukker op i ny og næ….

Og egentlig går det jo meget godt. Altså, vi er landet i en ny lejlighed, som vi er virkelig glade for – som i virkelig, virkelig, VIRKELIG glade for. Vi er i en rolig gade, man kan åben døre og vinduer og nyde sol i ro og mag, der er plads til, at vi begge kan have vores eget lille hjørne (musikinstrument til mig i stuen, lytterum til Cykelmyggen – som også endelig er brugbart). Vi nyder at have et stort køkken at lave mad i, vi nyder at have et land med vanvittigt meget frugt og grønt hele tiden – det er altid sæson for noget. Vi har endelig fået noget internet, der rent faktisk kan bruges til noget om aftenen (vi fik noget hos den lokale udbyder og det eneste tidspunkt, det var muligt at streame uden problemer, var midt om natten…). Så helt praktisk er vi landet et godt sted.

Så er der hverdagen. Den skal jo gå med noget. Pt går den med at finde ud af, hvordan man er selvstændig hernede og hvordan man starter sin egen forretning op. Ingen af os har prøvet det før, men vi taler med en del af de lokale og finder lige så stille ud af, hvordan vi rent praktisk kan udfolde vores ideer.

Egentlig kunne jeg godt tænke mig at arbejde. Jeg kan mærke, at jeg nyder ikke at skulle stå op hver morgen, men jeg savner også at have den der rytme i min hverdag. Og selvom mit spanske udvikler sig hele tiden, så er jeg altså ikke der, hvor jeg kan følge med i samtalerne mellem spanierne – for helt ærligt, de taler så vanvittigt hurtigt og lidt som med dansk, så udtales ordene ikke som de staves, så nogle gange skal jeg lige have et par sekunder til at tænke sætningen, jeg hørte igennem. MEN…. for der er jo sådan et 🙂 Jeg har faktisk lidt ting i posen. Jeg har nemlig fået mig et sommerjob!! Jeg er blevet spurgt, om jeg vil spille et par aftener om ugen på et af hotellerne i byen. Så pt sidder jeg og printer tekster og arrangerer tonearter til en bunke sange. For hvad synger man for mennesker, der måske ikke forstår så meget engelsk, og mit kendskab til spanske sange er minimalt? Tjah, jeg gør, hvad jeg kan. Og det er at synge en masse hyggejazz tilsat lidt soul og andet, og så håber jeg på det bedste. Denne by har jo en del musik, og måske er der også plads til mig og min. Måske kan jeg finde mig nogle sangelever. Måske giver det ingenting, men så er jeg her i hvert fald – nu som andet end Cykelmyggens kone 😀

Og så er jeg kommet med i et band inde i Granada – et diskoband! Jep, jeg skal til at synge disko. Det er ikke det, jeg ser som min største force, men jeg ved, at guitarist og bassist spiller i et bigband, så der er måske en vej til noget andet og mere. Men det er en mulighed for at komme ind i et miljø, som jeg ikke kender og alligevel ved, hvordan man gebærder sig i.

Så alt i alt – det går meget godt. Der er små bump på vejen – som nogle gange virker som helt utroligt store for derefter at afsløre, at det øverste bare var en røgsky – men vejen mod at skabe en tilværelse i et nyt land, at skabe en ny omgangskreds, at skabe et nyt socialt netværk. Det går hele tiden fremad. Jeg er pt i et kor, som er vildt gode til at ville hinanden og gode til at sætte farten ned og tage mig med i et fællesskab, som jeg godt kan have svært ved at føle mig som en del af – ene og alene pga sproget. Derfor er det også så rart med lidt besøg en gang i mellem. Så bliver udviklingen lige pludselig lidt tydeligere 🙂