Når regnen bløder

Jeg er ganske velbekendt med regnvejr, blæst, sne og kulde, men sand… det er lidt en ny oplevelse. Pt lider vi under den famøse calima. Vi har haft to omgange af den, og vi skulle ikke være færdige med den endnu. Calima er kort sagt sand fra Sahara, der kommer op og lægger sig her hos os (og resten af Spanien også). Det betyder, at der ligger et fint tyndt lag rødt sand, som ikke er til at få væk igen.

Vores første oplevelse med calima var i sommers, hvor vi havde en periode på en uges tid eller sådan med 40 grader og sand. Det var “varme vinde fra Sahara”, der kom op. Vi kunne mest af alt se det i vandet i vores børnepool oppe på terrassen. Denne gang var vi på vej hjem fra en middag og min svigermor opdagede, at der var skidt på bilerne. Først troede jeg, at det var fordi, ejerne havde været på bjerget, men indså, at når det var på alle bilerne, så kunne det ikke være derfor. Alle biler i gaden var dækket af et fint lag støv. Og egentlig havde jeg også lagt mærke til et lidt mærkeligt lys om eftermiddagen – sådan mere orange end normalt. Da vi stod op dagen efter, var der helt sikkert et underligt lys, og vi kunne ikke se dalen. Der var helt stille og underligt. Så dagen blev tilbragt indenfor og om aftenen kunne vi se ud på gaden, at sandet havde lagt sig. Det lignede alle bilerne havde sne på toppen. Heldigvis var det i løbet af et par dage tilbage til normalen. Og så blev der eller gjort rent, og vi forsøgte at finde vores hvide huse frem igen.

Desværre så nåede hele byen nærmest at gøre det meste rent igen – fortovene var nu til at gå på uden farer for at falde og det meste af mudderet var væk. Og så kom sandstorm nummer 2. Denne gang med mere sand og samtidig en god gang blæst og regn! Det her sand blev nu blæst ind i alle revner og sprækker, og vandet hjalp det til at sidde fast. Vores fine hvide by blev hurtigt brun. Faktisk så føltes det de første par dage som at gå i et gammelt gulnet foto. Alt er bare brunt/orange. Vi har forsøgt igen at gøre lidt rent, men vi er også blevet lovet en 3. omgang, så det nytter ikke så meget.

De lokal siger, at de aldrig har oplevet noget så voldsomt, og læser man lidt om det, så er det også mere end 50 år siden, at der sidst var en calima så voldsom. Den kommer, når vinteren har været tør, så sandet kan følge med vinden. Så hvem ved – Europa bliver måske større med tiden, fordi sandet fra Sahara kommer op…

Samtidig er vi også ramt af strejke – ja, det er hele Spanien. De stigende brændstofpriser gør, at ikke alle supermarkeder får varer, så nogle er et virkelig trist besøg. Herude har vores små indkøbsmuligheder også budt på temmelig mange tomme hylder. Især mælk, kød, brød og frugt/grøntafdelingerne var tomme. Der er dog ved at komme varer igen, men hvornår det er normalt igen – ja, det ved ingen. Vi opdagede det faktisk den dag, vi kørte til El Valle for at hente appelsiner. Der  var simpelthen lukket og ingen appelsiner, fordi chaufførerne strejkede. Derudover er vi ved at være løbet tør for olie til vores fyr, så vi har skruet ned for varmen i hele huset og bruger aftenerne ovenpå, hvor vi får gang i pejsen. Heldigvis fik vi købt en ordentlig gang træ lige inden vinter, så vi har alternativer. Og det varmen vand ovenpå varmes af gas, som vi heldigvis også har et par flasker af – skulle det gå helt galt. Vi ved ikke, om der leveres olie til private eller det også er strejkeramt.

Igen priser jeg mig lykkelig for, at jeg arbejder hjemmefra og ikke skal ud og køre hver dag. Ja, vi har faktisk lige fejret 2 års hjemmearbejdsdagsjubilæum her tidligere i marts. Hvad alle troede skulle være en kort periode hjemme, er nu blevet til 2 år. Og der er lange udsigter til at komme ind på kontoret igen. 1) fordi Corona ikke er overstået i Spanien. Vi har stadig nogle restriktioner tilbage. 2) fordi vi er flere ansatte i firmaet og færre pladser, da et af kontorerne er lukket ned. Så er det jo meget godt med så megen plads og to lejligheder, at der er muligheder for omrokeringer, hvis det skulle være 🙂

Så vi rykker sammen her i Møllegade og går oldschool med nogle ting og venter på, at foråret og sommeren nok skal komme på et eller andet tidspunkt – og forhåbentlig uden blødende regn. Ja, det er, hvad dette her fænomen kaldes – lluvia de sangre.