Spanien i en corona-tid

Jeg får nogle ekstra beskeder i denne tid. Det er dejligt – bare på en midt trist baggrund. Nemlig bekymring. For en ting er, hvordan verden ser ud i Danmark, men hernede i Spanien er det en smule anderledes. Og så er det jo godt med den her lille blog, for så kan jeg jo lave en lille opdatering på livet i Spanien midt i denne virustid.

Jeg nåede kun lige at komme tilbage til Spanien, før situtationen hernede begyndte at blive alvorlig. Jeg var på kontoret i Granada i to dage, da vi fik tilbuddet om at arbejde hjemmefra. Jeppe greb muligheden, og så kørte jeg hjem med alt hans grej den eftermiddag (jeg havde fået sat hjemmekontor op lige inden min ferie). Siden da har jeg ikke været i Granada. Dagen efter sad alle i teamet hjemme, og ugen efter lukkede kontoret for alle ikke nødvendige medarbejdere.

Sidste lørdag kørte vi til kysten for at handle lidt ind. Mest fordi der ligger andre supermarkeder dernede, og de har nogle ting, vi gerne ville have. Vi købte ikke ind, som om alt var ved at lukke ned, men det gjorde ikke så meget, for det havde mange andre gjort før os 😄 Hamstring er også en ting hernede!

 

På turen derned mødte vi ikke mange biler, og jeg blev helt ærligt en smule bekymret for, om alt lukkede ned på et splitsekund. Det gjorde det ikke, men man fornemmede, at noget var på vej, og ganske rigtigt så var det officielt dagen efter. Hvis du forlader dit hjem er det af følgende årsager og ikke andre: indkøb, apotek, læge og arbejde. Sådan groft set. Du går ikke ned på gaden, fordi du trænger til luft. Møder du politiet, så kan de give dig en bøde, inden de sender dig hjem igen.

Så på nuværende tidspunkt har jeg været ude en enkelt gang på en hel uge – for at handle. Og der var jeg praktisk talt alene i supermarkedet (havde nu også valgt at handle i siestaen), og jeg mødte ikke mere end en håndfuld mennesker på gaden.

Men jeg har det godt. Ingen af os har haft symptomer af nogen art. Det, eneste vi gør, er at fryse, fordi det gode vejr er svingende, og spanske huse er kolde! Vi arbejde begge hver dag – vi har hjemmekontor i hvert sit rum – og så arbejder jeg lidt ekstra. Den, der nyder den her karantæne mest, er vores lille Indi. Hun har selskab hele dagen, nogen at lege med og sove på. Hun er i himlen 😊

Så vi er ved godt mod. Idag talte vi med naboen, mens vi stod og nød solen ude på altanen. Ingen af os tror, det her er overstået på et par uger. Jeg håber, at vi bliver lukket ud, inden sommeren. Jeg bor i en by, der er afhængig af turisme – nu ikke den fra nord, men mere lokal – og hvis de ikke kommer… Jeg er meget glad for, at jeg pt har er job, der stadig skal gøres, og at jeg kan sidde hjemme og udføre det.

Så til slut – nyd nu, at du kan gå en tur udenfor og ikke skal forklare/forsvare, hvorfor du er uden for dit hjem. Det kunne være værre. Du kunne være tvunget til at være inde, skulle stå i kø for at komme ind og handle (det skete idag her i vores lille by) i butikkerne, og hvis du – absolut –  skulle køre et sted hen, så skal du gøre det alene, for I må ikke være to mennesker i bilen. Så pas på hinanden deroppe – vi har det godt hernede 😉